Foredrag

Foredrag boatshow 2015 copyRigtig mange iværksættere har brug for indput til deres markedsføring.
Så derfor afholder jeg flere foredrag, som specielt henvender sig til iværksættere, solo og enkeltmandsvirksomheder.

De foredrags titler som p.t. er mest populære er flg.

  •  Messer der sælger
    Det er almindelig kendt, at 1/3 ,af alle deltagere, på messer ikke kan holde deres penge hjemme. De områder, hvor pengene fosser ud ad kassen, belyses på en lærerig og spændende måde.
    Foredraget kan tilpasses efter stedet og arrangørenes behov, så varigheden kan være fra 25 min. og op til 2 1/2
    time.
  •  Brug Storytelling til branding af dig og din virksomhed
     Alt kan sælges, bare der er en god historie bag.
    Tænk bare på A P Møller. De har været gode til, at fortælle om familien og bedstefaderens start for rigtig længe siden. Harley Davidson har på samme måde sat sig ned og fundet deres historie frem, og dermed reddet virksomheden fra konkurs.
    Din historie er også penge værd. Lad os finde den.
    Foredraget kan tilpasses efter stedet og arrangørenes behov, så varigheden kan være fra 25 min. og op til 2 1/2 time.
  • Er netværk (networking) så vigtig?
    Ja i allerhøjeste grad. Al erfaring, og videnskab, har vist, at et godt netværk kan være den forskel, der skal til for at skabe sig en sund virksomhed.
    Især for iværksætter er et stærkt netværk nærmest nødvendigt. Og der er nogle ting, det er godt at vide om at netværke. Det kommer vi ind på i foredraget.
    Foredraget kan tilpasses efter stedet og arrangørenes behov, så varigheden kan være fra 25 min. og op til 2 1/2 time.

Workshops

På en workshop får du/i lov at arbejde med det emne som i har valgt.

På workshoppen “Messer der sælger” får du nogle opgaver, som er afstemt efter dine behov.

Det betyder, at er der f.eks. sælgeradfærden, som er problemet, vil det være inden for dette emne dine opgaver vil være. Resultatet vil derfor være, at du kommer hjem med en konkret løsning på det.

 

På samme  måde er det med workshoppen  “Brug Storytelling til branding af dig og din virksomhed”  Der vil vi også tage udgangspunkt i din hverdag.

Vi finder sammen historien, der skal skabe din fremgang i virksomheden. Samtidig får du nogle effektive værktøjer, som du derefter kan bruge, når nye historier skal skrives.

Workshoppen Er netværk (networking) så vigtig?  træner vi din adfærd. Både med hensyn til hvordan du spotter de rigtige mennesker, og hvordan du tager mod til at kontakte dem.
Her er der mulighed for virkelig at forbedre din succes med networking 

Hvem er Torben Nielsen?

DSC_0343

Torben Nielsen
er en yngre mand af ældre dato (født 1958) som startede sin første virksomhed allerede som 18 årig. Derefter er det blevet til 7 andre firmaer.
Han er gift og har 3 børn, som alle er fløjet fra reden.
Torben har flere uddannelser i form af en Serviceøkonom med speciale Fitness og Wellness – management, Merkonom i Markedsføring, Almen voksen grundskole i undervisning, Coach og flere andre, samt en masse relevante kurser.

Torben har et CV der ligner indholdsfortegnelsen i bogen “Hvad kan jeg live” som strækker sig fra at være cykelsmed over en karriere som hypnotisør til i dag at undervise, specielt iværksættere i branding og markedsføring.

 

Blog-indlæg

 

Historien om de 2 små sten, som kan lære dig at sælge sand i Sahara

For år tilbage skulle jeg til en fødselsdag ved et familiemedlem. en halvrund fødselsdag.  Det var mig der stod for indkøb af gaven, og tiden var rendt fra mig.
Ind i gemmerne for at se, om der var noget der kunne bruges. Det var der. Noget af det meste værdifulde jeg havde lå bare i en skuffe og gavnede mig ikke rigtig.
Det var 2 små sten, som jeg fandt en fin lille trådkurv til og fik pakket pænt ind. (som nu en mand, der har travlt, kan gøre)
858119827Da jeg mødte op til festen, ankom jeg som en af de sidste gæster. Så med den, lidt specielle gave, var der nærmest pr. automatik fokus på mig. Så derfor skulle historien sidde lige i skabet.

Fødselaren kikkede med ret store øjne ned i den lille kurv, med de 2 små sten.
Det er sådan, at da du er et helt specielt menneske, skal du også have en helt speciel gave. (godt begyndt)
Lad os starte med den store sten først. Natten mellem d. 9. og 10. november 1989 faldt Berlinmuren. og en af mine vender var tilstede den nat, mere end tilfældigt. Da alle, i løbet af natte, kunne se hvor det bar hen ad, så tog han og samlede en pose fuld mindre murebrokker derfra hvor man startede nedbrydningen.
En af disse murebrokker er den du sidder med lige nu i hånden.

Den anden sten stammer fra Legoland 1970 hvor der var en udstilling om månelandingen d. 20 juli 1969. Ved den lejlighed viste man en del sten og grus fra månen. Dog fra en tidligere tur med en ubemandet sonde, som havde indsamlet en masse materiale fra månens overflade.
Det var sådan, at jeg var meget interesseret i alt det der månehaløj. Og da jeg havde plaget mine forældre, om at komme i Legoland for at se udstillingen, gav de sig til sidst.
Vi ankom den sidste dag hvor udstillingen kørte, så der var mange mennesker. Alle de mennesker blev lukket ind i mindre hold. Og da vi kom til lukketid, var turen kommet til mig. Men udstillingen lukkede. 2 min. efter kom der  en større flok Nasafolk iklædt hvide kedeldragter og nedtog udstillingen. Dog lykkedes det mig, at komme ind og se, at de pakkede alt ned i store trækasser, som så senere blev sendt med fly, til næste udstilling et andet sted i verden.
Jeg blev beordret til at stå ved en bestemt søjle, og skulle blive der. Da de der Nasamænd tømte en af udstillingmonstrene med stenene fra  månen, tabte de nogle, af stenene. Jeg samlede en af de mindste op og ville give den til de hvideklædte herre. Og da jeg ikke kunne engelsk, fattede de ikke hvad jeg sagde. Det resulterede i, at jeg røg ud med fuld musik. Ikke bare fra udstillingen, men helt ud fra Legoland. Og mine forældre var stik tossede, da de også måtte forlade steder. Jeg kunne jo ikke stå udenfor alene. Og selvom jeg prøvede at forklare situationen til det danske personale, var der ikke noget at gøre. Vi røg ud.

Tilbage til fødselsdagen.
Uden denne historie, og den er sand, så var disse 2 sten total værdiløse.
Tænk på det næste gang du skal sælge et produkt.

Det er dog ikke altid, at værdien på et produkt stiger ved at have dets historie med. Men produktet bliver, som det mindste, langt mere salgsbar.